Vasketøjskurv, planter og tekstiler: indret dit badeværelse billigt, hurtigt og nemt

Vasketøjskurv, planter og tekstiler: indret dit badeværelse billigt, hurtigt og nemt

Langt de flestes badeværelser er hvide – hvide gulve, hvide vægge, hvide skabe, hvide håndklæder…. Hvis du er helt vild med den hvide farve, så er det perfekt, men hvis du er én af dem, der gerne vil have lidt mere liv, farve og personlighed ind i dit badeværelse, så læs med her, hvor vi har lavet en kort guide til at indrette dit badeværelse billigt, hurtigt og nemt.

Få ting kan gøre en stor forskel

Der skal typisk ikke særlig meget til for at skabe lidt ekstra liv og hygge i et typisk lille og enkelt rum som et badeværelse. Du behøver slet ikke at investere store summer i at skifte fliser, skabe og amarturer. Her får du en liste over få, enkle og forholdsvist billige ting, som du kan tilføje eller ændre i dit badeværelse: 

  • Vasketøjskurve: der findes et stort udvalg af vasketøjskurve, bl.a. vasketøjskurv i træ, vasketøjskurv som også kan bruges som taburet, eller vasketøjskurve i forskellige, friske farver. For mange er vasketøjskurven et kedeligt møbel, men hvis du vælger én i et lækkert design, kan det hurtigt pifte badeværelset op
  • Tekstiler i forskellige farver og mønstre: håndklæder, bademåtter og badeforhæng behøver ikke kun at være beige eller hvide, og du kan få tekstilerne i en lang række farver og mønstre, som vil kunne skabe mere liv i rummet
  • Planter: planter har længe været en af de største trends inden for boligindretning, og hvorfor skulle du ikke også have et par stykker på badeværelset? Vælg gerne nogle af de planter, som har rigtig godt af at befinde sig i et fugtigt miljø
  • Udstil dine parfumer og cremer: det er nemt for dig og pynter i rummet. What’s not to like?

Skab et ensartet udtryk

Der findes ingen rigtig eller forkert måde at indrette på, men hvis du ønsker at skabe et nogenlunde ensartet udtryk, kan du overveje at starte med at finde f.eks. vasketøjskurven og gå ud fra den, når du køber andre ting til badeværelset. Find f.eks. håndklæder, potteplanter og badeforhæng, der matcher vasketøjskurvens farve og udtryk.

Back to top