Hvorfor lakere dine køkkenlåger?

Hvorfor lakere dine køkkenlåger?

Hvis du har sat dig lidt ind i hvilke muligheder, der er for at fornye et nedslidt køkken, så har du nok fundet frem til, at dine valg kan koges ned til to løsninger: Enten kan du købe et helt nyt køkken eller du kan få lakeret køkkenet. Hvis du vælger sidstnævnte mulighed, så kan det stærkt anbefales at kontakte en professionel sprøjtemaler, så du undgår at resultatet ligner et mislykkedes gør-det-selv projekt. I København, Nordsjælland og omegn, kan man blandt andet kontakte Dibbern Color Design, der specialiserer sig i lakering af køkkenlåger og skuffer. Men hvorfor er det egentlig en god løsning at lakere dine køkkenlåger? Kommer det virkelig til at gøre en betydelig forskel, hvis køkkenet allerede er ret nedslidt? 

Det forventede resultat af lakering af køkkenlåger og skuffer

Du vil faktisk blive overrasket over hvor godt et resultat man kan opnå ved blot at lakere køkkenlågerne. Hvis hele processen gøres ordentligt, så kan man faktisk få køkkenet til at se næsten helt nyt ud. Lakering kan altså gøre underværker! Ved ikke blot at lakere køkkenet, men også vælge en anden farve, så kan du endda få dit køkken til at se endnu mere nyt og friskt ud. Det hjælper dog også at tænke på de små detaljer, der ikke lakeres. Du kan eksempelvis overveje at udskifte håndtagene, så de er flotte og nye. 

Det bør dog understreges, at det ikke bare er en simpel omgang maling, som man nemt selv kan gøre. For at opnå flotte og blanke overflader, så er det vigtigt, at afvaske og slibe overfladerne inden de lakeres. Derudover bør alle køkkenlåger og skuffer afmonteres, så man ikke kommer til at tilføre maling til områder, der ikke skal males. Derudover så skal selve lakeringen udføres 2-3 gange for at resultatet bliver flot og holdbart. 

En billig og bæredygtig løsning

Med sprøjtelakering eller almindelig lakering kan du altså nærmest få et nyt køkken! Det er dog ikke den eneste fordel ved lakering. Lakering af køkkenet er nemlig meget billigere end at købe et helt nyt køkken. Det betyder måske, at der er plads i budgettet til nye håndtag på skuffer og låger, eller måske ny belysning, hvilket også vil bidrage til at køkkenet ser mere nyt ud. Man kan faktisk også argumentere for, at lakering af køkkenet er en bæredygtig løsning, fordi det forlænger køkkenets levetid. 

Back to top