Hvilke elementer bør indgå i dit trommesæt?

Hvilke elementer bør indgå i dit trommesæt?

Som du nok ved, så består et trommesæt af mange forskellige dele, herunder selve trommerne, bækkener og andet hardware. Alle elementerne i et trommesæt er sammensat på en måde, der gør det muligt for en trommeslager at spille på flere trommer samtidigt for at opnå en højere og mere nuanceret lyd, end den man ville opnå ved at spille på trommerne enkeltvis. Når du kigger efter et trommesæt, så bør det inkludere følgende dele: 

Trommerne i et trommesæt

Der er flere forskellige trommer i et trommesæt. Typisk vil der være en såkaldt stortromme, der er den største og mest dominerende tromme. Normalt har et trommesæt dog også flere forskellige andre trommer i mindre størrelser. Hver tromme giver en unik lyd, der gør det muligt at spille mange forskellige melodier ved at kombinere dem. Stortrommen spilles ved brug af fodpedalen, hvorimod nogle af de andre trommer spilles med trommestikker. Man kan også få trommesæt med flere fodpedaler, men til begynder anbefales trommesæt med en enkelt fodpedal, da det kræver en del øvelse at koordinere fodpedalen, bækkenerne og trommestikkerne. 

Bækkener

I et trommesæt er der også altid bækkener, der har deres egne stativer. Disse er justerbar, og vil eksempelvis give en lyd, hvis de er lukkede og en anden lyd hvis de er åbne. Nogle af bækkenerne kan aktiveres med fodpedalen og andre spilles med trommestikker. 

Trommestikker

Ligesom der findes flere forskellige trommer, så findes der også flere forskellige trommestikker, herunder almindelige trommestikker og whiskers. Typen af trommestikker og størrelsen påvirker faktisk lyden, når du spiller. Derfor er det ikke ligegyldigt hvilke trommestikker, du vælger. Trommestikker af træ eller plast vil eksempelvis give forskellige lyde. Hvis du spiller med whiskers, der er lavet af enten metal eller plastbørster ved enden, vil du kunne spille med en svagere lyd end med normale trommestikker. 

Back to top